Brug af faldsikring?
Iflg. AT vejledning D.5.5-3 afsnit 2 (arbejdsgivers pligter)skal personer, der arbejder i højden, for eksempel stilladsarbejdere, tagarbejdere og arbejdere på vindmøller, boreplatforme, byggekraner, i master og lignende have instruktion i brug af faldsikringsudstyr og blive oplyst om faren ved ikke at bruge det.
Vores kursus tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets AT-vejledning D.5.5-3 for arbejde i højden og brug af faldsikring. Du får en grundig indføring i reglerne og bliver oplært i at bruge faldsikringsudstyret.
På vores kursus får du indsigt i, hvilket faldsikringsudstyr du skal bruge i arbejdssituationer, hvor der er risiko for fald fra højder. Du lærer at anvende udstyret og bliver trænet i at gennemføre en redning af en kollega, der har været udsat for fald.
Du lærer hvordan du laver en redningsplan, og vi kan også indlægge redningsøvelser, hvis det ønskes.
Målgruppe for kurset
Kurset henvender sig til alle, der skal arbejde i højden. Uanset om du er en murer, tømrer, tagdækker, antenne- eller teleteknikker, der skal udføre større eller mindre opgaver i højden, vil det være relevant for dig at tage et faldsikring kursus.