Redning i højde kan blive nødvendigt alle steder, hvor mennesker arbejder i højden. Hvis de pludseligt får et ildebefindende, eller kommer ud for en arbejdsulykke, og ikke kan redde sig selv, er man nødt til at fire dem ned. Redningen foretages med redningsudstyr fastspændt til deres sele eller ved hjælp af en båre, og det kan i nogle tilfælde kræve minimum to uddannede kolleger eller reddere.
Højderedning kan ske fra bygninger, master, byggekraner, vindmøller, brønde osv. Det sker ind i mellem, at en rutchebane sætter sig fast, og gæsterne må redes via højderedning. De fleste højderedninger i Danmark bliver dog ikke foretaget fra forlystelsesparker, højhuse eller tårne, men i naturen fra, for eksempel, en skrænt. Der bliver imidlertid flere og flere vindmøller, og de bliver højere og højere, så højderedning fra vindmøller, er et noget der fremover vil komme mere fokus på.
Redning i højde kræver træning og dobbelt sikkerhed
Man skal helst ikke lide af højdeskræk, hvis man skal tage del i højderedning. Derimod skal man gerne være uddannet i det. Højderedning kræver en del af redderne, og for at kunne varetaget ansvaret for højderedning, er uddannelse og træning et must. Det kan du læse mere om på vores side højderedning kursus.